”Kulturens ansigter – Kunsten at leve af kultur” er en ny podcast, der forsøger at sætte fokus på, hvordan man som kulturformidler (musiker, billedekunstner, skuespiller, koncertarrangør/venue mv.) lever af og i en branche, der konstant er i forandring.
Hvad er det der gør, at man vælger et liv som musiker, billedkunstner, danser mv? Og hvordan holder man sig kørende i en uforudsigelig kulturverden?
I podcasten får de medvirkende mulighed for at reflektere over deres egen rejse og karrierer samt kigge ind i fremtiden for dansk kulturliv.
Hvordan lever man som kulturformidler? Hvilke valg er truffet for at være der, hvor man er i dag? Og hvordan ser ens egen fremtiden ud?
Lyt Med Der Hvor Det Passer Dig!
Du kan lytte til Kulturens Ansigter her på siden eller via diverse podcastudbydere.
Subscribe til Kulturens Ansigter hos din favorit udbyder eller følg med her på siden, så du ikke misser et afsnit.
Podcasten, Kulturens Ansigter, er sat i verden for både at inspirere andre kulturformidlere og ikke mindst give kulturens publikum et dybere indblik i en branche, hvor man ofte kun kender til det, der foregår i scenens spotlight.
Mit navn er Christian Bundgaard og sammen med jer, vil jeg prøve at tage jer med på en unik rejse, backstage hos nogle af Danmarks hårdtarbejdende musikere, kunstmalere, dansere, skuespillere m.v.
Til dagligt er jeg musiker under kunstnernavnet Chris Copen og har i de sidste 7 års tid været igang med at opbygge en karriere som fuldtidsmusiker og kulturformidler inden for primært Blues, Jazz og New Orleans Funk.
Ud over mit virke som musiker har jeg også en bred erhvervserfaring, som har inspireret mig til at skabe produktionsfirmaet, Blue Dane Production ApS, der også står bag denne podcast.